Indtast din søgning
 

Profil

  • Om Aalborg Chokoladen

    Aalborg Chokoladen er en chokolade produktions virksomhed, hvor der fremstilles eksklusivt håndlavet chokolade af høj klasse og kvalitet, efter gamle traditioner, med udgangspunkt i kundens ønsker og behov.

    Alt vor chokolade, trøffelkugler, petit four, pralineer, marcipanstænger, konfekt og mange flere produkter er fremstillet efter egne opskrifter, der blandt andet er gået i arv, tilbage fra 1934, fra et af Aalborgs fineste konditorier.

    Med venlig hilsen
    Aalborg Chokoladen
    John Aslak Jensen
  • Film fra produktionen Her kan du se et filmklip der viser, hvordan chokoladen bliver til hos Aalborg Chokoladen.

    Den giver dig et godt overblik over vores daglige arbejde og hvilke produktionsprocesser vores chokolade gennemgår, inden den bliver sendt videre til vores mange forhandlere og til sidst nydes af kunderne.
Fra Kakao til chokolade

Indbyggerne i det nordlige Sydamerika var de første til at anvende kakaofrugten og dens bønner. Bønnerne blev først anvendt som et bittert krydderi og sidenhen som en drik, som vi kender det i dag.

Bønnerne blev ristet, malet og ofte blandet op med krydderier såsom peber, chili eller vanilje, for herefter at blive rørt op med kogende vand. Kakaodrikken siges at være forbeholdt præster og adelige og er formentlig blevet drukket ved rituelle lejligheder – og europæerne har også sidenhen kaldt kakao for ‘Gudernes føde’.

Kakaoen spredte sig til Amerika da de forskellige stammer begyndte at anvende kakaoen som betalingsmiddel i bytte for andre varer. Da de spanske erobrere kom til Amerika så de mange fordele i kakaoen, og de benyttede den især til at give deres hære energi til at vandre lange strækninger. De medbragte derfor også kakaoen hjem til Europa.

Kakaotræet vokser bedst i varmt og fugtigt vejr, dog uden direkte sollys. Et kakaotræ kan blive op til 10 meter højt, og bærer frugt efter 4-5 år. På kakaotræet vokser der ca. 50.000 blomster direkte på stammen, men der bliver kun én kakaofrugt pr. 1000 blomst ca. Kakaofrugten har ca. samme størrelse som en lille melon.

Man høster frugter på kakaotræet to gange om året; forår og efterår. Høsten er dog størst om foråret. Kakaofrugten skal herefter ligge tre til fem dage, hvor frugtkødet rådner og dermed giver endnu mere smag til kakaobønnen. Kakaofrugten flækkes og bønnerne udtages og lægges til tørre indtil frugtkødet er helt tørret ind. Kakaobønnerne renses og ristes så for at frembringe smagen af kakao yderligere. Herefter knækkes bønnerne og skallerne sorteres fra. Bønnerne kværnes, hvilket gør at bønnerne bliver til en flydende kakaomasse. Man kan så presse kakaosmør ud af massen, så der kun er råmassen tilbage, der blandes med sukker og vanille. Kakaosmøret bliver istedet brugt til f.eks. læbestift.

Efter at råmassen er blevet blandet med sukker og vanille, æltes den sammen og presses igennem valser, der gør at de sidste små stykker af kakaobønner knuses. På den måde bliver massen til den chokolade vi kender - glat, blød og lækker. Chokoladen skal slutteligt varmes op til 70 grader og røres i 16 timer, hvorefter den kan støbes i forme og pakkes til grossisterne.

Grossisterne laver så den endelige behandling og fremstilling af chokoladen inden den når ud til forbrugeren – enten som mørk-, mælke- eller hvid chokolade og med et væld af forskellige smagssammensætninger.

    Ingen varer fundet
   
  • Administration Tel: +45 9813 1070
    Aalborg Chokoladen
    V/ John Aslak Jensen
    Troensevej 4M
    9220 Aalborg Ø
    Danmark
    Cvr/Se-nummer: 29842957
    Mail: info@aalborgchokoladen.dk
    Mail: faktura@aalborgchokoladen.dk
  • Ordre/Produktion Tel: +45 9813 1070
    Aalborg Chokoladen
    Troensevej 4M
    9220 Aalborg Ø
    Danmark

    Butik Aalborg Chokoladen Store
    John F. Kenndys Plads 3a
    9000 Aalborg
  • Dine genveje Handelsvilkår
  • Følg os
  • Nyhedsbrev