Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookie i vores cookiepolitik her. 
Søg...
 
Søg...
 

Bæredygtighed 2023/2024

Bæredygtighed billede

Hos Aalborg Chokoladen handler bæredygtig udvikling om at skabe balance mellem økonomi, vækst, det sociale og et godt miljø for alle.

Aalborg Chokoladen blev grundlagt i 2006. Bæredygtighed er siden kommet mere i fokus i takt med, at vi er vokset og verden har forandret sig. Derfor tænkes bæredygtighed ind i dagligdagen og i udviklingen af virksomheden her i Aalborg.

"Det er meget vigtigt for Aalborg Chokoladen, at alle er med på denne rejse og forstår, hvor vigtigt det er for dem og Aalborg Chokoladen, at vi løfter i flok og tager ansvar – uanset om man er på arbejde eller har fri. Det er en proces, hvor alle skal lære og være bevidste om, at vi skal tænke anderledes i dag, når det gælder energi og ressourcer. Derfor er det vigtigt for mig at gå forrest og vise vejen."

Energi

Energi

Som produktionsvirksomhed og fødevareproducent er vi opmærksomme på vores energiforbrug. Energiomkostninger og klimahensyn har fået os til at justere arbejdstider og minimere brugen af maskiner, når de ikke er i drift.

Vi har reduceret forbruget af gas, el og vand, bl.a. gennem en ny opvaskemaskine og LED-belysning med sensorer. Vi undersøger desuden solceller som en fremtidig løsning.

Emballage

Genbrugsmærke

Emballagen er en vigtig del af vores produktoplevelse og bæredygtighedsstrategi. I dag produceres ca. 75 % af vores emballage i Danmark.

Vi har udskiftet plastik med kartonomslag og arbejder på 100 % bæredygtig folie. Vores papkasser genbruges 1–2 gange, hvilket har halveret behovet for nyanskaffelser de seneste fem år.

Affaldssortering

Vi sorterer og genbruger så meget affald som muligt:

  • Træpaller og engangspaller genbruges eller returneres.
  • Pap og plast sorteres og sendes til genanvendelse.
  • Renovationen henter det sorterede affald.

Chokolade 2. sortering

2. sortering chokolade

Ca. 5 % af vores chokolade bliver sorteret fra som 2. sortering og anvendes som smagsprøver ved rundvisninger eller sælges på fabrikken.

Et produkt, som er lidt ridset, skævt eller mangler en mandel – men stadig smager fantastisk.

Økologi

Aalborg Chokoladen er godkendt til økologisk produktion. Vi kontrolleres 1–2 gange årligt af Fødevarestyrelsen samt en ekstern fødevarekontrollant hver måned. Vi sikrer overholdelse af EU-økologimærket og det danske Ø-mærke.

Fairtrade

Vores mål for 2024 er, at endnu flere af vores produkter bliver Fairtrade-certificerede.
Fairtrade